Becel > Fagfolk > Diabetes
Diabetes
Artikel

Diabetes

Diabetes – et voksende sundhedsproblem

Ifølge Verdenssundhedsorganisationens vurdering har over 220 millioner mennesker i verden diabetes[1]. Dette har stor betydning for det antal, der rammes af hjertekarsygdom og slagtilfælde, eftersom 60 procent af personer med diabetes dør af hjertekarsygdom[2]. Da risikoen for diabetes også er knyttet til risikoen for overvægt og fedme, er det vigtigt at arbejde med forebyggende foranstaltninger til at bevare en normal vægt. Overvægt øger risikoen for hjertekarsygdom samt for prædiabetiske tilstande som insulinresistens.

Hvorfor medfører diabetes øget risiko for hjertekarsygdom?

De forhøjede blodsukkerniveauer, som personer med diabetes ofte har, kan skade blodårerne. Diabetes fører også ofte til en reduktion af HDL-kolesterolet og en øgning af triglyceriderne og LDL-kolesterolet. Dette øger risikoen for hjertekarsygdom. Der findes også videnskabeligt bevis for koblingen mellem insulinresistens og andre tilstande, som ligger forud for diabetes, bl.a. dyslipidæmi[3], atherosklerose[4] og karsygdom[4]. Mange af dem, som har type 2-diabetes, har desuden højt blodtryk og er overvægtige – yderligere to risikofaktorer for hjertekarsygdom. 

Hvordan kan personer med diabetes mindske risikoen for hjertekarsygdom?

Risikoen kan påvirkes gennem:

  • Regelmæssig kontrol af kolesteroltal og blodtryk og foranstaltninger ved behov
  • Kontrol af blodsukker
  • Rygestop
  • Sund kost
  • Regelmæssig fysisk aktivitet

Nedsæt risikoen for hjertekarsygdom gennem sunde spisevaner

Udover sunde spisevaner, regelmæssig motion og ved at holde en normal vægt kan man yderligere forbedre forudsætningerne for et bedre helbred ved at forbedre fedtkvaliteten i kosten. Særlig vigtigt er det for personer med diabetes med øget risiko for høje kolesteroltal.
 
Ved at erstatte fødevarer med meget mættet fedt og transfedt med fødevarer med mere enkeltumættet og flerumættet fedt er det muligt at sænke både det samlede kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet. Omega-3-fedtsyrer, som findes i vegetabilske olier og fed fisk (DHA, EPA) er på forskellig måde gode for sundheden, da de kan påvirke både kolesteroltallet og hjertesundheden. Derfor er det godt at øge andelen af umættet fedt i kosten.

Plantesteroler

En effektiv måde til sænkning af kolesteroltallet gennem kostomlægning er at spise fødevarer med tilsatte plantesteroler. Becel pro.activ-produkter indeholder tilsatte plantesteroler, og det har vist sig, at et dagligt indtag af 1,4-2,5 gram plantesteroler sænker LDL-kolesteroltallet med 7-10 procent i løbet af 2-3 uger. Yderligere 5 procent kan opnås ved at gå over til en sund kost og en sund livsstil. Der er flere risikofaktorer for hjertesygdom, og det er vigtigt at tage hensyn til og behandle dem alle.
 
Kliniske studier har vist, at plantesteroler effektivt nedsætter LDL-kolesterolet både hos personer med diabetes og hos ikke-diabetikere[5]. 

Påvirker fødevarer med plantesteroler insulinbehandlingen?

Fødevarer med tilsatte plantesteroler, som Becel pro.activ, påvirker ikke insulinbehandlingen, og patienter som bruger insulin skal ikke ændre insulindoseringen, når de anvender fødevarer med tilsatte plantesteroler som erstatning for almindelig margarine og drikkeyoghurt.

Referencer
1. World Health Organisation: WHO Diabetes Fact Sheet No. 312, January 2011 
 2. Mendis S, Puska P, Norrving B editor.s Global Atlas on Cardiovasisecular Dase Prevention and Control.. World Health Organization, Geneva 2011.
 3. Steven M. Haffner, MD; Leena Mykkänen, MD; Andreas Festa, MD; James P. Burke, PhD; Michael P. Stern, MD (2000) Insulin-Resistant Prediabetic Subjects Have More Atherogenic Risk Factors Than Insulin-Sensitive Prediabetic Subjects : Implications for Preventing Coronary Heart Disease During the Prediabetic State Circulation. 2000;101:975.
 4. Om P. Ganda (2009)  Refining Lipoprotein Assessment in Diabetes: Dyslipidemia Associated With Insulin Resistance, Prediabetes, and Diabetes: Significance of Apo B Endocrine Practice;15(4):370-376
 5. Baker L, Baker EL, Coleman CI 2009.  Diabetes Research and Clinical Practice 84; e33-e37