Becel > Fagfolk > Kombineret effekt af plantesteroler og behandling med statiner
Kombineret effekt af plantesteroler og behandling med statiner
Artikel

Kombineret effekt af plantesteroler og behandling med statiner

Når en patient har fået ordineret kolesterolsænkende lægemidler som statiner, kan det også være en fordel samtidig at indtage levnedsmidler med tilsatte plantesteroler, som en del af en sund kost og livsstil. Det skal dog understreges, at kostbehanding ikke kan erstatte lipidsænkende lægemidler uden lægens ordination.

Kliniske studier har vist, at levnedsmidler med tilsatte plantesteroler som Becel ProActiv kombineret med statiner har en større kolesterolsænkende effekt end medicinering alene med statiner [1]. I et studie med en gruppe personer med forhøjede kolesteroltal faldt LDL-kolesteroltallet med 10-15 %*, uanset om personerne var i medicinsk behandling eller ej [2].
 
Levnedsmidler som Becel ProActiv kan være et godt alternativ som tilskud, i stedet for at øge dosis af statiner. Ifølge EUs forordning om sundhedsanprisninger er det påvist, at et dagligt indtag af 1,5-2,4 gram plantesteroler kan sænke LDL-kolesteroltallet med 7-10 % i løbet af 2-3 uger.

Supplerende fordele

En kombination af statiner, plantesteroler samt omlægning til en sundere kost og livsstil kan hjælpe patienter med at sænke kolesteroltallet [3]. Da statiner og plantesteroler virker på forskellig måde, komplementerer deres fordele hinanden:
Statiner sænker LDL-kolesteroltallet med gennemsnitligt 25 %[4].
At omlægge til en sund kost og livsstil kan sænke kolesteroltallet med 5 %.
Ved at inkludere levnedsmidler med tilsatte plantesteroler kan kolesteroltallet nedsættes med yderligere 7-10 %* [5]. 

Forskellige virkninger

Kolesterol findes i den mad vi spiser, og den absorberes fra tarmen. Kroppen danner også eget kolesterol i leveren.
Statiner er en gruppe kolesterolsænkende lægemidler, som virker ved at reducere mængden af kolesterol, som dannes i leveren, hvilket medfører lavere niveauer af kolesterol i blodet.
Plantesteroler virker ved at reducere den mængde kolesterol som absorberes fra tarmen, med 30-40 procent. Det gælder både kolesterol som kommer fra maden, og kolesterol som kroppen selv har produceret i leveren. Både mængden af totalkolesterol og LDL-kolesterol reduceres, mens HDL-niveauerne ikke påvirkes nævneværdigt.
Statinerne og plantesterolerne har forskellige virkemekanismer, hvilket betyder at de forskellige kolesterolsænkende effekter lægges oven på hinanden [2]. Denne kombination af statiner og plantesteroler kan give en større nedsættelse af kolesteroltallene end ved fordobling af statin-dosis [6]. 

Plantesterolernes kolesterolnedsættende effekt

Herunder vises et eksempel på hvordan den kombinerede effekt af statiner, plantesteroler og en sund kost kan reducere LDL-kolesteroltallet hos en patient, hr. X.

Hr. X

LDL-kolesteroltal

Reduktion (%)

Ved første besøg

3,6 mmol/l

 

Efter statin-medicinering

2,7 mmol/l

25%

Efter tillæg af 1,5-2,4 g* plantesteroler pr. dag som en del af en sund kost og livsstil

2,29 mmol/l

15%

Becel ProActiv bør indtages som en del af en sund livsstil med en afbalanceret og varieret kost med masser af frugt og grøntsager. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er Becel ProActiv muligvis ikke egnet til gravide, ammende eller børn under 5 år. Patienter, som behandles med statiner/fibrater, kan eventuelt have brug for justering af lægemiddeldosis, hvis de begynder at anvende levnedsmidler med tilsatte plantesteroler. Dette skal altid ske i samråd med en læge.

*1,5-2,4 gram plantesteroler sænker kolesteroltallet med 7-10 % i løbet af 2-3 uger.

I diagrammet nedenfor vises den samlede kolesterolsænkende effekt af en sund kost og livsstil indeholdende fødevarer med tilsatte plantesteroler samt kolesterolsænkende medicin 

Referencer
1. Hendricks HFJ, Westrate JA, van Vliet T and Meijer GW.  Spreads enriched with three different levels of vegetable oil sterols and the degree of cholesterol lowering in normocholesterolaemic and  mildly hypercholesterolaemic subjects.  Eur. J. Clin. Nutr 1999; 53: 319-327
2. Neil HAW, Meijer GW and Roe L. Randomised, controlled trial of use of a vegetable oil, sterol-enriched fat spread by hypercholesterolaemic patients.  Presented at Cardiovascular Disease Prevention V, 2000, April 4.
3. Phillips C, Belsey J & Shindler J.  Flora pro.activ : a clinical and financial impact analysis.  J. Med. Econ 2000 ; 3 : 61-76
4. Katan, M.B., Grundy, S.M., Jones, P., Law, M., Miettinen, T. and Paoletti, R. (2003). Efficacy and safety of plant stanols and sterols in the management of blood cholesterol levels. Mayo Clinic Proceedings 78:965-978.
5. Scholle JM, Baker WL, Talati R, Coleman CI. The effect of adding plant sterols or stanols to statin therapy in hypercholesterolemic patients: systematic review and meta-analysis. J Am Coll Nutr 2009; 28(5): 517-524.
6. Jacobson TA.  Improving health outcomes without increasing costs: maximising the full potential of lipid reduction therapy in the primary and secondary prevention of coronary heart disease.  Curr. Opinion in Lipidology 1997; 8: 369-374