Becel > Fagfolk > Risikofaktorer
Risikofaktorer
Artikel

Risikofaktorer

Familiebaggrund

Det er vigtigt at vide, om der findes arvelighed for hjertekarsygdom i en patients slægt. For eksempel om far, mor, bror eller søster har været ramt af hjerteinfarkt, slagtilfælde eller har gennemgået en hjerteoperation. Tidligt optrædende hjerteproblemer (yngre end 55 år for mænd og 65 år for kvinder) har særlig stor betydning. For disse er det ekstra vigtigt at se på kost og levevaner for at reducere risikoen for hjertekarsygdom. Disse personer kan behøve en særlig indsats. 

Rygning

Det vigtigste man kan gøre som ryger for at tage vare på sit helbred er at holde op med at ryge. Risikoen for, at rygere rammes af hjerteinfarkt er dobbelt så stor som for personer, der aldrig har røget[1]. Men den gode nyhed er, at et år efter rygestop er risikoen halveret i forhold til en person, som fortsætter med at ryge[2]. Rygning øger risikoen for hjertekarsygdom på forskellig måde. Nikotin øger udskillelsen af adrenalin, der forøger blodtrykket samt LDL-kolesterolet (det ”dårlige”) og reducerer HDL-kolesterolet (det ”gode”). Det forøger også niveauerne af triglycerider i blodet. Tobak indeholder kemiske stoffer, som øger aflejringen af plak i blodårerne, hvilket øger risikoen for, at åren blokeres med et hjerteinfarkt eller et slagtilfælde til følge. Desuden har rygere øget risiko for at få en blodprop.

Referencer
1. British Heart Foundation 2011
2. American Heart Association: Smoking Cessation Guidelines.

Vægten har betydning 

I verden findes over 1,5 milliarder overvægtige voksne, hvoraf mindst 500 millioner er sygeligt fede[1]. Overflod og tilgængelighed til mad nævnes ofte som den underliggende årsag til denne udvikling, men den nedsatte fysiske aktivitet igennem de sidste årtier kan være en endnu vigtigere årsag.

BMI: Body mass index

Mennesker ser forskellige ud, og derfor er det svært præcist at definere en ”idealvægt”, men man kan danne sig en ganske god vurdering ved at se på vægten i forhold til højden. Dette mål kaldes for BMI, hvilket står for Body Mass Index. BMI beregnes ved at dividere legemsvægten i kg med højden udtrykt i meter, i anden potens. En anden nem måde er at skrive højde og vægt ind i en beregningsmodel, så det bliver kalkuleret automatisk. Se gerne Fødevarestyrelsens side her​.

Der er kraftig sammenhæng mellem BMI og risikoen for forskellige sygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdom. Personer med et BMI under 25 har generelt mindre risiko for sygdomme, hvor vægten er en risikofaktor. Mennesker med et BMI på over 40 har en højere sygdomsrisiko. Grænseværdierne for BMI gælder for raske voksne og kan ikke anvendes for gravide kvinder, personer med visse medicinske tilstande eller for børn (som har deres egne skalaer og værktøjer til vurdering).

Fordele ved vægttab

Studier[2] viser, at endog et lille vægttab kan være gunstigt for helbredet. Bare en vægtreduktion på 5-10 procent kan medvirke til:

  • Lavere blodtryk
  • Lavere kolesteroltal
  • Reduceret risiko for type 2-diabetes

Vægt- og fedtfordeling

Risikoen for at udvikle hjertekarsygdom og diabetes hænger også sammen med vægt-/fedtfordelingen i kroppen. Når overvægten/fedtet sidder på hofterne (såkaldt pæreform), løber personen mindre risiko for hjerteproblemer og diabetes, end hvis fedtet sidder på maven (såkaldt æbleform).

Referencer
1. World Health Organisation (WHO). http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs311/en/
2. Clinical guidelines on the identification, evaluation, and treatment of overweight and obesity in adults: the evidence report. National Institutes of Health. Obes Res. 1998; 6 (suppl): 51S-209S.

Stress er et voksende problem

Stress i hverdagen, i særdeleshed den arbejdsrelaterede stress, er et stigende problem i dag. En undersøgelse[1] viser, at 28 procent af europæerne klager over arbejdsrelateret stress. Forbrugerundersøgelser viser også gennemgående, at stress opfattes som en vigtig årsag til hjertesygdom.

Årsager til og symptomer på stress: Stress er en følge af en persons reaktion på fysiske, kemiske, emotionelle eller miljømæssige faktorer[2]. Stress kan også forårsages af forskellige typer adfærd, som for eksempel rygning, overdrevet alkoholforbrug, usund kost og utilstrækkelig fysisk aktivitet. Konsekvensen kan blive, at personen bliver over-følsom, træt, urolig, irriteret og frustreret, og dette kan igen føre til symptomer som for eksempel forhøjet blodtryk og endelig hjertekarsygdom.

Stresshåndtering: Stress udgør en naturlig del af livet og kan af og til også være positivt. Det skyldes mange forskellige faktorer, blandt andet den grad af kontrol en person oplever. At lære at slappe af og håndtere stress hjælper patienten til bedre at kunne nyde livet, og det er bedre for helbredet på langt sigt. Her er nogle tips til at reducere stress:  

  • Mere fysisk aktivitet
  • Rygestop
  • Se på dine spisevaner – spis sundere
  • Prøv afslapningsøvelser
  • Planlæg tiden bedre og forsøg at prioritere
  • Søg professionel hjælp, hvis der er behov for det

Referencer
1. Merllié D, and Paoli P. (2001). Ten years of working conditions in the European Union. Third survey of the European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions. Dublin.
2. World Health Report 2002 - Reducing risks, promoting healthy life.  2002 World Health Organisation, Geneva