Becel > Hjertevenligt liv > Forskellige typer fedt
Forskellige typer fedt
Artikel

Forskellige typer fedt

Fedt har længe været opfattet som noget, vi først og fremmest bør skære ned på, fordi mange spiser for meget. Men det er ikke kun mængden af fedt, som er vigtig for helbredet, men også kvaliteten af det fedt, vi spiser. Fedt forstærker og øger smagen i maden, og det er en god ting. Fedt er også en vigtig energikilde, men for meget fedt i maden kan føre til for højt energiindtag, som kan føre til overvægt. Det indebærer, at vi er nødt til at være opmærksomme på, hvor meget og hvilken slags fedt vi spiser.

Umættet fedt

Umættet fedt er det fedt, som vi anbefales at vælge, fordi det har en mere positiv indvirkning på helbredet end mættet fedt. Der findes to hovedtyper af umættet fedt: enkeltumættet og flerumættet.

Flerumættet fedt findes bl.a. i

  • Fed fisk, som for eksempel laks, sild og makrel 
  • Vegetabilske olier, som for eksempel solsikkeolie og majsolie
  • Bløde og flydende margariner som Becel

Enkeltumættet fedt findes bl.a. i

  • Olivenolie og rapsolie
  • Visse nødder og mandler
  • Avocado
  • Bløde og flydende margariner

Mættet fedt

Mættet fedt og transfedt bør vi ikke spise så meget af, da et højt indtag øger kolesteroltallet.

Mættet fedt findes bl.a. i

  • Fede mejerivarer som smør, fløde og ost
  • Fedt kød og charcuterivarer som pølse

Transfedt findes bl.a. i

  • Fede mejerivarer som smør, fløde og ost
  • Delvis hærdet fedt, som kan findes i kager og bagværk, friturestegt fastfood og takeaway

Transfedt er særlig dårligt, fordi det både forøger det ”onde” kolesterol (LDL-kolesterol) og sænker det ”gode” kolesterol (HDL-kolesterol). 

Skær ned på mættet fedt og erstat det med umættet fedt    

Ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det vigtigt at skære ned på det mættede fedt og øge andelen af det umættede fedt.

Her er nogle tips til, hvad du kan gøre:

  • Udskift smør og smørblandet margarine med Becel, som indeholder mere enkeltumættet og flerumættet fedt. (En tommelfingerregel: Jo hårdere smør- eller margarineproduktet er ved stuetemperatur, des mere mættet fedt indeholder det.)
  • Anvend flydende margarine og olie til madlavning i stedet for smør
  • Vælg mager mælk og ost, se efter Nøglehulsmærket
  • Vælg magre flødeprodukter til madlavning
  • Vælg magert kød og magre charcuterivarer, se efter Nøglehulsmærket
  • Spis fisk til hovedret og brug det til pålæg flere gange om ugen
  • Vær forsigtig med kager, bagværk og konfekture
  • Vælg nødder og mandler som snacks