Becel > Hjertevenligt liv > Motion og sundhed
Motion og sundhed
Artikel

Motion og sundhed

Motion er den direkte vej til sundhed. Med motion arbejder du dig fit for fight, kommer til at se sundere ud og føle dig bedre - både udenpå og indeni. 

For motion hjælper samtidig med at opretholde hjerte-kar-sundhed og med at have kontrol over blodtryk, blodsukker og vægt. Motion er med andre ord en investering, der giver dig masser af udbytte i form af mere overskud, energi og sundhed. 

Jo mere du træner... 

Ved regelmæssig, fysisk aktivitet vil du allerede føle en ændring efter et par uger. Og jo mere du træner, jo mere kan du klare. 

Eksperter anbefaler, at du dyrker 30 minutters moderat motion de fleste dage. 

Husk, at selv kort fysisk aktivitet kan få hjertet til at pumpe og øge din puls.

Fysisk aktivitet i din hverdag

Der er mange muligheder for at bygge fysisk aktivitet ind i din hverdag. Tag trappen, ikke elevatoren. Meld dig frivilligt, når der skal støvsuges derhjemme. Eller gå en ekstra tur med hunden. Og i takt med, at du føler dig i bedre form, kan du bygge nye aktiviteter på.

Et stærkere hjerte er mindre belastet 

God træning og fysisk aktivitet, der får pulsen i vejret, styrker hjertet. For ligesom alle andre muskler, så bliver hjertet også stærkere gennem øvelse. 

Jo stærkere hjertet er, desto mindre skal det arbejde for at pumpe blod rundt i kroppen. Det reducerer belastningen på det kardiovaskulære system og bidrager positivt til helbredet. 

Motion som spadsereture, svømning og dans er særligt effektive, fordi de aktiverer både hjerte og lunger.