Becel > Hjertevenligt liv > Øg indtaget af kostfibre
Øg indtaget af kostfibre
Artikel

Øg indtaget af kostfibre

Fødevarer, som indeholder store mængder kostfibre, er vigtige i en sund kost. Det er fødevarer som frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter, der indeholder masser af kostfibre. Desuden indeholder disse fødevarer normalt ikke ret meget fedt, samtidig med at de giver en god mæthedsfornemmelse, hvilket medvirker til at reducere energiindtaget. Det er godt, hvis man gerne vil tabe sig.

Hvordan kan jeg øge fiberindtaget?

Her følger fire enkle trin til øgning af fiberindtaget. Prøv selv!

Trin 1 - Frem med fuldkorn
Når du vælger brød, gryn, pasta, ris og andre kornprodukter, så vælg fuldkornsvarianter. Vidste du, at fuldkornspasta indeholder dobbelt så mange kostfibre som almindelig pasta? Du kan tage overgangen gradvist ved at tage halvdelen af hver slags i begyndelsen og senere gå helt over til fuldkornsvarianter.
 
Trin 2 - Bønner og bælgplanter
Bønner, ærter og linser er en udmærket kostfiberkilde. Prøv dig frem med eksotiske retter: i det mexikanske, indiske, asiatiske og toscanske køkken anvendes flere varianter af fiberrige bælgplanter.
 
Trin 3 - Spis hele frugten
En nem måde at øge mængden af kostfibre i maden på er at spise frugterne hele (med skræl). Vælg frugt frem for juice, da et glas æblejuice indeholder 0,5 gram fibre, mens et mellemstort æble indeholder 4 gram fibre.
 
Trin 4 - Fokus på grøntsager
Fyld en ordentlig del af tallerkenen med grønsager til frokost og middag. Spis gulerodsstave, agurk, peberfrugt eller andre grønsager som mellemmåltid i løbet af dagen.