Becel > Hjertevenligt liv > Spar på saltet
Spar på saltet
Artikel

Spar på saltet

Ved at reducere saltindtaget kan blodtrykket sænkes, hvilket kan bidrage til et bedre helbred. Mange spiser for meget salt, dvs. mere end det anbefalede maksimale indtag, som er 6 gram om dagen (ca. 1 teske). Derfor kan de fleste med fordel huske at spare på saltet.

 

Her følger nogle enkle tips til nedsættelse af saltindtaget:

Lav mad fra bunden af
Reducer saltdoseringen, når du laver mad. Du behøver ikke bruge den mængde, der står i opskriften (gælder ikke ved syltning, gravning og konservering).
 
Lad være med at stille saltkværnen på spisebordet. Gem den et sted!
Undlad at komme salt i kogevandet, når du koger kartofler, pasta eller ris. Afprøv gerne salt med lavt natriumindhold, f.eks. mineralsalt, som indeholder kalium.
 
Vær forsigtig med salte og røgede charcuteriprodukter
Disse produkter indeholder ofte meget salt.
 
Væn dig til at læse indholdsdeklarationer og næringsværditabeller
Sammenlign saltindholdet i forskellige produkter. I næringstabellen deklareres natrium. Gang mængden af natrium med 2,5, så får du saltmængden. (0,4 g natrium = 1,0 g salt).
 
Eksperimentér med urter og krydderier for at give maden mere smag
Der findes mange spændende krydderier, både friske, frosne og tørrede. Brug din fantasi!

Hvis du reducerer mængden af salt i din madlavning gradvist ved at erstatte med krydderier og urter, så mærker du måske slet ingen forskel.
 
Smarte snacks
Vær forsigtig med salte snacks som chips, saltede nødder, saltstænger og saltkiks. Vælg usaltede nødder og kiks i stedet og husk snacks som gulerødder, selleri og peberfrugt!
 
Mange halvfabrikate indeholder meget salt  – læs på emballagerne og sammenlign
Meget fastfood indeholder meget salt, såsom pizza, burgere og pommes frites. Vælg mindre portioner og spis det sjældnere.
 
Det vil tage lidt tid, inden smagsløgene vænner sig til at spise mad med mindre salt, og inden du vænner dig til at salte maden mindre. Men det kommer! Husk at hver lille forandring er et skridt mod bedre sundhed.