Becel > Om Becel > Bæredygtighed
 Bæredygtighed
Artikel

Bæredygtighed

Margarine er et levnedsmiddel som hovedsageligt består af vegetabilske olier, som blandes med vand, salt og undertiden mælk. De vegetabilske olier som anvendes er flydende olier som raps- og solsikkeolie, der indeholder rigeligt med umættet og flerumættet fedt samt den lidt fastere olie; certificeret bæredygtig palmeolie, der bidrager til margarinens konsistens og smelteegenskaber. 

Rapsolie fra svenske gårde 
De af vores margariner, som produceres på vores fabrik i Helsingborg, indeholder alle raps fra svenske gårde. Raps er en almindelig svensk afgrøde, som har en mængde gode egenskaber, og som samtidig er en vigtig ingrediens i margarine. Rapsolie består hovedsageligt af enkeltumættede fedtstoffer, men den har desuden den fordel, at den indeholder en del flerumættet fedt såsom omega-3 (alfa-linolensyre), men også omega-6 (linolsyre). Begge disse fedtsyrer er livsnødvendige, og vi skal have dem tilført via kosten, fordi kroppen ikke selv kan producere dem.  

Solsikkeolie - rig på flerumættet fedt
Solsikkeolie er en af vore mest populære madolier, som er neutral i smagen og hovedsageligt består af flerumættede fedtsyrer. I mange af vores margariner anvender vi en blanding af raps- og solsikkeolie for at få en god balance mellem umættet og flerumættet fedt. Solsikkeolien indeholder også mere omega-6 og lidt mindre omega-3.

Diagrammet viser fedtsammensætningen i olivenolie, rapsolie, solsikkeolie og hørfrøolie.

Hørfrøolie - rig på omega-3
Hørfrøolie er en olie, som indeholder meget fleurmættedt fedt, og som anvendes i kombination med andre olier i vores produkter for at opnå en god fedtbalance. Der er godt med alfa-linolensyre (omega-3) i hørfrøolie, en naturligt forekommende flerumættet fedtsyre, som vi skal have gennem kosten, da kroppen ikke kan danne den selv.

Palmeolie - Sig ja til sporbar, certificeret og bæredygtig palmeolie!
Al den palmeolie, som vi i Unilever anvender i vores levnedsmidler i Danmark, har siden 2014 været 100% sporbar, certificeret og bæredygtig, produceret i henhold til RSPOs kriterier for segregeret palmeolie.

Palmeolie er en vegetabilsk olie med mange gode egenskaber
Palmeolie er en vegetabilsk olie, som kommer fra oliepalmens frugt. Palmeolie er en af verdens vigtigste ingredienser, og de fleste af os anvender dagligt produkter, som indeholder palmeolie.

  • Palmeolie har udmærkede madlavningsegenskaber og tåler høj varme
  • Den cremede konsistens og neutrale lugt gør, at den passer ideelt i vegetabilske spisefedtstoffer såsom margariner
  • Palmeolie erstatter hærdet fedt og indeholder ingen transfedt
  • Palmeolie indeholder mindre mættet fedt end mælkefedt/smør

Det høje udbytte på et lille areal samtidig med, at den udgør en vigtig kilde til forsørgelse for hundredetusinder af små landmænd især i Malaysia og Indonesien, gør palmeolien til en vældig god olie. At udskifte palmeolien med en anden afgrøde er derfor ikke noget særlig godt alternativ, da det både øger den miljømæssige belastning og vil have store sociale konsekvenser.

Unilever leder udviklingen hen imod ansvarligt produceret palmeolie
Unilever har i flere år arbejdet aktivt for, at den palmeolie som dyrkes, skal være sporbar, certificeret og bæredygtig. Det indebærer, at al den palmeolie vi køber, er certificeret og holdes adskilt fra ikke-certificeret palmeolie gennem hele værdikæden sådan, at den kan spores tilbage til den oliemølle, hvor den blev købt. Sammen med WWF er vi en af grundlæggerne af RSPO (Round Table on Sustainable Palm Oil), som har til opgave at fremme bæredygtig produktion af palmeolie samt at opstille såvel miljømæssige som sociale kriterier for ansvarligt produceret palmeolie. Vi er også initiativtagere til Global Forest Watch - et system til overvågning og beskyttelse af værdifulde regnskove.

RSPO opstiller kriterier for bæredygtigt produceret palmeolie. Et af de vigtigste kriterier er, at ingen skovområder med følsomt økosystem, eller som er vigtige for lokalbefolkningen ud fra et kulturelt synspunkt, må anvendes. Andre kriterier gælder anvendelsen af sprøjtemidler, svedjebrug og ikke mindst arbejdsforholdene for dem, der arbejder i plantagerne og med udvindingen.