Crunchy tærte med pekannødder

Denne lækre tærte med pekannødder har en crunchy smag fra muscovadosukker. Sammen med pisket Cremefine er denne dessert svær at sige nej til.

8 portioner | 80 minutter

INGREDIENSER

Tærtedej:
125 g Becel Flydende Original eller Becel Økologisk
3 dl hvedemel
1 knsp. Salt
3 spsk. koldt vand
Fyld:
125 g Becel Flydende Original eller Becel Økologisk
3 dl lys sirup
1½ dl lys muscovadosukker
2 spsk. hvedemel
½ tsk. salt
2 æg, piskede
200 g hakkede pekannødder
15 hele pekannødder
1 fl. Cremefine 19% eller Cremefine 31%

Sådan gør du

 

Tænd ovnen på 175°C.

 

Bland margarine, hvedemel, salt og vand i en foodprocessor indtil du har en pæn og jævn dej. Kom dejen i en tærteform og lad dejen køle af i mindst 30 minutter.

 

Kom tærten i ovnen i ca. 10 minutter.

 

Kom margarine, sirup, sukker, hvedemel og salt i en gryde. Lad blandingen simre i et par minutter. Fjern gryden fra varmen og tilsæt de hakkede pekannødder og de piskede æg.

 

Kom fyldet i tærten og top med de hele pekannødder. Bag tærten i ca. 40 minutter.

 

Server tærten med pisket Cremefine.