Granola

Med denne opskrift får du en nem opskrift på, hvordan du laver din egen hjemmelavede granola. Det smager fantastisk og kan nydes alle ugens dag. Det gode ved denne opskrift er, at korn og nødder kan skiftes ud som man vil alt afhængig af hvad man lige har i køkkenet. Top yoghurten og granolaen med din yndlingsfrugt eller dine yndlingsbær.

10 portioner | 90 minutter

INGREDIENSER

7,5 dl havregryn
2,5 dl mandelflager
2,5 dl nødder, f.eks. cashewnødder
2 dl kokosflager
1 dl honning
½ dl Becel Flydende med Mandel- og Kokosolie
2,5 dl tørrede bær, f.eks. goji-bær
1 tsk. salt

Sådan gør du

Forvarm ovnen til 175°C.

 

Bland havregryn, mandelflager, nødder og kokosflager i en stor skål.

 

Bland honning, Becel med Mandel- og Kokosolie og salt i en anden skål.

 

Rør de to blandinger sammen og hæld den færdige blanding på 2 bageplader.

 

Sæt bagepladerne i ovnen og rist i ca. 1 time og 15 minutter. Rør i massen hvert kvarter for at opnå en ensartet farve. Tag granolaen ud af ovnen, og lad den køle af. Hæld den i en stor skål, tilsæt goji-bær og rør rundt til bærrene er jævnt fordelt.

 

Granolaen skal opbevares i en lufttæt beholder, for at bevare sprødheden.