Mørbradgryde

med kartoffel sellerimos

Svinemørbrad er et lækkert stykke kød, når det bliver tilberedt rigtigt. Porre, champignon, purløg, kartoffel og selleri udgør en rigtig god smagskombination, som giver retten et ekstra pift og sørger for at bevare både saft og kraft. Denne opskrift er perfekt, hvis du ønsker lidt variation til den traditionelle opskrift på svinemørbrad.

4 portioner | 30 minutter

INGREDIENSER

600 g svinemørbrad
2 fed hvidløg
250 g svampe
1 porre
1 spsk Becel Flydende, til stegning
2,5 dl vand
½ terning Knorr Oksebouillon
1 fl. Cremefine til Madlavning 7% eller15 %
Mos:
800 g kartofler til mos
200 g selleri
1 bdt. purløg
1 dl Cremefine til madlavning 7% eller 15%
50 g revet parmesan
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Start med mosen:
Skræl kartofler og selleri og skær dem i tykke skiver.

 

Kog i usaltet vand i 25 min. og hæld vandet fra. Mos kartofler og selleri groft og rør Cremefine og parmesan i. Smag til med salt og peber og drys med masser af finthakket, frisk purløg.

 

 

Tilbered mørbradgryden mens kartoflerne koger. Puds sener og fedt af mørbraden og skær den i 2 stykke skiver på den lange led. Skær den derefter i skiver.

 

Rens svampe og skær dem i passende stykker. Rens porren og skær den i 1 cm tykke skiver. Brun kødet i Becel. Tilsæt svampe og lad dem tage lidt farve. Pres hvidløg over svampene og tilsæt porren. Tilsæt vand, bouillon og Cremefine og lad det simre under låg ved svag varme i 15 min.