Thaisuppe

med citrongræs og kylling

Thaisuppen er et godt bud på en nem ret til hverdagen - og så smager den skøn. Retten er rig på eksotiske smage fra det thailandske køkken, så som citrongræs , chili, ingefær og nudler. De asiatiske ingredienser sammen med Cremefine giver suppen den perfekte krydrede og cremede smag. Denne ret er god til den travle hverdag, da den kan laves hurtigt og nemt. Du kan også anrette suppen flot med koriander, chili og lime og servere den til dine gæster. Velbekomme!

4 portioner | 30 minutter

INGREDIENSER

4 kyllingebrystfileter
1 spsk Becel Flydende, til stegning
1 spsk karry
1 l vand
2 Knorr Hønsebouillon
1 fl. Cremefine til madlavning 7% eller 15%
1-2 cm skrællet og fintrevet ingefær
2 cm frisk citrongræs, i tynde ringe
3-4 forårsløg
100 g sukkerærter eller sugarsnaps
Frisk chili (efter smag)
200 g asiatiske æggenudler
1 lime
Evt. friske korianderblade

Sådan gør du

Skær kyllingebrystfileterne i tern og steg dem på en pande ca. 5 min. til de får farve. Drys karry over og vend rundt.

 

Kog vand, Cremefine og bouillon op og tilsæt ingefær og citrongræs. Kom kyllingeternene i suppen og kog i yderligere 5 min. Skær forårsløg og chili i ringe og sukkerærter i strimler. Kom det i suppen. Smag til med lidt lime.

 

Tilbered nudlerne efter anvisningen på emballagen. Fordel nudlerne i 4 suppeskåle og hæld suppen over. Top evt. med lidt sugarsnaps, chili, friske korianderblade og lime.