Veganske kanelsnegle

Disse lækre snaskede veganske kanelsnegle bliver med garanti en sikker favorit. Cutecarbs.com har i samarbejde med Becel udviklet denne fantastiske opskrift på veganske kanelsnegle, som er lækre og snaskede - præcis som en kanelsnegl skal være.

6 portioner | 60 minuter

INGREDIENSER

Kanelsnegledejen:
50ml Becel Flydende
1dl mandelmælk
25g gær
250g mel
25g sukker
½ tsk. salt
Kanelremonce:
1 banan
1 spsk. brun farin
1,5 spsk. kanel
40ml Becel

Sådan gør du

Kanelsnegledejen:
Opløs gæren i mandelmælken. Kom herefter resten af ingredienserne i. Ælt til du får en smidig og glat dej. Lad dejen hvile i 30 minutter.

 

Kanelremonce:
Mos bananerne og bland mosen sammen med kanel, brun farin og Becel. Tag 100g dej og rul den meget tynd, så den kan danne bund til kanelsneglene. Udrul resten af dejen i en firkant på ca. 32x18cm. Brug endelig ikke for meget mel til udrulningen, da dejen kan blive tør.
Smør remonce udover hele dejen og på den runde bund. Rul nu dejen på den lange led til en pølse. Skær pølsen i stykker på ca. 2 cm.
Klargør herefter bagepapir i en springform (ca. 22cm), kom dej-bunden og kanelsneglene i formen med lidt mellemrum.

 

Pensl kanelsneglene med lidt mandelmælk.

 

Lad nu kanelsneglenekagen hvile i 45 minutter.
Bag kagen ved 200 grader i ca. 22-24 min.
Tag kagen ud af ovnen og lad den afkøle helt, inden du topper den med lidt glasur eller et drys flormelis.