Becel > Opskrifter > Fantastisk opskrift på wok med risnudler og svinekød

til 4 personer Ingredienser

  • 250 g risnudler
  • 3 spsk sød chilisauce
  • 1 spsk ris- eller hvidvinseddike
  • 2,5 spsk japansk sojasauce
  • 400 g svinekød i strimler
  • 2 spsk Becel flydende
  • 150 g friske sukkerærter
  • 2 peberfrugter i tern
  • 250 g broccolibuketter
  • 1 rødløg i både
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 40 g cashewnødder, groft hakkede

Tilberedning (til 4 portioner)

til Fantastisk opskrift på wok med risnudler og svinekød

  1. Kog nudlerne i henhold til pakkens anvisninger. Hæld de færdigkogte nudler i et dørslag og skyl med koldt vand. Kom nudlerne i en skål og klip dem i lidt kortere stykker. Hæld en blanding af sød chilisauce, eddike og 1 spiseske sojasauce over.
  2. Steg svinekødet ad flere omgange i 1 spsk. Becel flydende. Læg kødet på en tallerken.
  3. Steg grøntsager og hvidløg i 1 spsk Becel flydende. De skal ikke gennemsteges helt, men have "bid". Læg kødet ned til grøntsagerne. Smag til med 1-2 spiseskefulde sojasauce. Bland kød- og grøntsagsblandingen med nudlerne og drys med cashewnødderne.

Velbekomme!